Bil fra Tyskland til Schweiz: forløbet i otte trin

Brugtbilsbestanden i Tyskland er den største i det tysktalende område, og mængden alene trykker prisen. Ved en eftertragtet model står der dér dusinvis af sammenlignelige biler side om side; i Schweiz er det ofte en håndfuld. Sælgeren i et tæt udbud forhandler anderledes end den, hvis bil er den eneste af sin art i omegnen.

Den anden grund ligger i bestandens sammensætning. Store dieselmotorer og høje kilometerstande er mere udbredte i Tyskland, firehjulstræk og automatgear derimod sjældnere og dyrere. Præcis omvendt ser efterspørgslen ud i Schweiz. Det er en iagttagelse ud fra det, der annonceres på begge sider, ikke en naturlov — men den forklarer, hvorfor netop stationcars med stor motor og biler med trækkapacitet vandrer over grænsen.

Hvad annoncens pris ikke siger: Mellem den og den schweiziske nummerplade ligger bilafgift (Automobilsteuer), importmoms (Einfuhrsteuer), transport, syn og indregistrering. Told hører siden 1. januar 2024 ikke længere med, men importen skal du stadig anmelde. Regnestykket går op, hvis forskellen er større end denne sum — og det går sjældent op ved unge modeller, der er efterspurgt her.

Rækkefølgen er ikke en smagssag. Hvert trin forudsætter et dokument, som det foregående har frembragt, og to steder er der ingen vej tilbage: Uden anmeldelse ved grænsen ingen afgiftsafgørelse (Veranlagungsverfügung), og uden afgiftsafgørelse tager det kantonale vejtrafikkontor (Strassenverkehrsamt) ikke imod bilen.

Tre dokumenter afgør, om indregistreringen bliver en myndighedssag eller en ekspertvurdering. Overensstemmelsesattesten — europæisk kaldet COC — indeholder de tekniske data i standardiseret form, inklusive udstødnings- og støjværdier. Zulassungsbescheinigung del I og II (den tyske registreringsattest) dokumenterer, hvem bilen tilhører, og hvad der hidtil er sket med den. Den seneste rapport fra Hauptuntersuchung (det tyske syn) viser, hvad en kontrollant sidst har set.

COC er det punkt, hvor en import vælter. Ligger den ved, er synet i Schweiz en formsag. Mangler den, kræver vejtrafikkontoret en egen dokumentation for udstødning og støj, og det er efter afgifterne den største enkeltpost. Spørg efter den før besigtigelsen, og lad dig sende et foto — ikke tilsagnet om, at den »sikkert ligger et sted«.

Først derefter købsaftalen. Den bør fastslå, at bilen sælges til udførsel til Schweiz, hvem der afmelder den, hvem der afleverer nummerpladerne, og hvornår papirer og nøgler overgår. Ved forhandlerkøb hører spørgsmålet med, om fakturaen udviser moms eller er udstedt efter brugtmomsordningen (differensbeskatning) — det afhænger af, om der overhovedet er noget at få tilbage.

En bil, der indføres til Schweiz, bliver ikke stående på tyske plader. Afmeldingen sker hos den tyske indregistreringsmyndighed (Zulassungsstelle), og pladerne afstemples dér. Så længe det ikke er sket, løber Kfz-Steuer (den tyske bilskat) og forsikringspligten videre i udførselslandet — det er den post, købere oftest overser, fordi den først dukker op som et træk på kontoen måneder senere.

Til selve turen er der tre veje: en tysk korttidsnummerplade (Kurzzeitkennzeichen), en eksportnummerplade (Ausfuhrkennzeichen) eller slet ingen nummerplade og i stedet en anhænger. Eksportnummerpladen er den rene vej over grænsen, fordi den udstedes udtrykkeligt til dette formål og kommer med en forsikring, der gælder i destinationslandet. Hvilken variant der passer hvornår, står udførligt i den særskilte artikel om transport.

Planlæg turen til en hverdag og til en bemandet toldpost. Det er ingen detalje: Den, der kører over en ubemandet grænse om aftenen eller om søndagen, har ingen anmeldelse, og efterfølgende fortoldning koster mere tid end enhver omvej.

Ansvarlig er Bundesamt für Zoll und Grenzsicherheit (BAZG). Der anmeldes ved indrejsen, ved en bemandet post, med bilen på stedet. Der fremlægges købsaftale eller faktura med udvist pris, de udenlandske køretøjspapirer og dit id. Den, der importerer for en anden, skal desuden have en fuldmagt.

Resultatet af dette trin er afgiftsafgørelsen (Veranlagungsverfügung), i Schweiz kendt som formular 13.20A. Den er det dokument, uden hvilket intet går videre senere: Vejtrafikkontoret kræver den, og uden den får du ingen nummerplade. Den bærer desuden en frist, inden for hvilken bilen skal være indregistreret.

Åbningstiderne ved toldposterne er meget forskellige, og ved mindre grænseovergange er der ikke altid nogen til stede. Et opkald dagen før er den billigste del af hele importen.

To afgifter forfalder ved indførslen, og de beregnes ikke ud fra den samme størrelse. Det er grunden til, at man ikke kan overslå dem ved at lægge en procentsats oven i købsprisen. Tolden, der tidligere kom til som den tredje, er bortfaldet.

De aktuelle satser for bilafgift og importmoms offentliggør BAZG. De ændrer sig, og et tal i en guide, der er ældre end den seneste ændring, er værre end intet — læseren regner med det og rammer ved siden af. Det, der i praksis aldrig ændrer sig, er beregningsgrundlaget, og det står ovenfor.

Regn for dig selv i denne rækkefølge: Købspris plus transport til grænsen giver den værdi, det kommer an på. Told kommer der ikke længere oveni. Af denne værdi beregnes bilafgiften. Af summen af de to, suppleret med transporten videre til bestemmelsesstedet i Schweiz, beregnes importmomsen. Den, der i stedet lægger et samlet procenttillæg på købsprisen, undervurderer regelmæssigt den sidste post, fordi importmomsen beregnes af det allerede forhøjede beløb.

Dertil kommer de kantonale gebyrer for syn og indregistrering samt nummerpladerne (Kontrollschilder). De er forskellige fra kanton til kanton; dit kantonale vejtrafikkontor oplister dem.

Ansvarsforsikringen skal bestå før indregistreringen. Bekræftelsen går elektronisk til vejtrafikkontoret; du skal ikke selv fremlægge noget, men aftalen skal løbe, ellers aflyses terminen. Et opkald til forsikringsselskabet med stelnummeret er som regel nok.

Ved dokumentationen for udstødning og støj betaler trin ét sig. Foreligger COC, er dens værdier som regel nok. Mangler den, kræver myndigheden en egen kontrol med tid og gebyr, og ved biler, der aldrig er bygget til det europæiske marked, bliver det til en individuel ekspertvurdering. Prisfordelen ved en oversøisk import forsvinder på dette punkt regelmæssigt helt.

Hver indført bil fremstilles for det kantonale vejtrafikkontor, uanset hvor frisk den tyske Hauptuntersuchung (HU) er. En gyldig HU erstatter ikke Motorfahrzeugkontrolle (det schweiziske tekniske syn). Ansvarlig er den kanton, hvor indehaveren bor, ikke den, hvor bilen står.

Til fremstillingen hører afgiftsafgørelsen, de udenlandske køretøjspapirer, COC og forsikringsbeviset. Der kontrolleres den tekniske stand efter schweiziske forskrifter — dertil hører punkter, der ikke spiller nogen rolle i Tyskland, for eksempel udførelsen af bestemte lysanordninger og dæk i de indregistrerede størrelser.

Som størrelsesorden til tidsplanlægningen: fortoldningen på en dag, terminen hos vejtrafikkontoret alt efter kanton og årstid i én til fire uger. Med en individuel ekspertvurdering snarere to til tre måneder. Det er en størrelsesorden og intet tilsagn — om foråret er terminerne knappere end i november.

Tre konstellationer gør et billigt køb til et dyrt. Den første er det manglende COC-dokument, fordi det forvandler synet fra en formsag til en ekspertvurdering. Den anden er en knap prisfordel, der er regnet ud med et samlet procenttillæg på købsprisen: Importmomsen beregnes af en sum, der allerede indeholder bilafgift og transport, og netop denne post undervurderer tillægget. En lille fordel er dermed hurtigt brugt op.

Den tredje er en mangel, der først opdages ved Motorfahrzeugkontrolle. Ved en bil i dit eget land forhandler man om den med sælgeren; ved en import står man med bilen i modtagerlandet, sælgeren er i udlandet, og købsaftalen udelukker sandsynligvis reklamationsretten. En undersøgelse hos et uafhængigt værksted før købet er derfor ved en import ikke en luksus, men forsikringen mod netop dette tilfælde.

Og en konstellation, hvor regnestykket næsten altid går op: en ældre bil med stor motor og rigt udstyr, som findes rigeligt i Tyskland og er eftersøgt i Schweiz. Dér er prisforskellen stor, afgifterne absolut lave, og COC ligger ved, fordi bilen er bygget til det europæiske marked.