Sælg bil i Frankrig: cession, non-gage, ANTS

Salgsdagen i Frankrig følger en fast rækkefølge: fremvis papirerne, udfyld aftalen, afvent betalingen, stryg carte grise (det franske registreringsbevis) over og aflever den, derefter anmeldelsen via ANTS. Anmeldelsen er det trin, som sælgere oftest glemmer, og det eneste, der beskytter dem bagefter.

Ved siden af de obligatoriske dokumenter findes dem, der ikke er påbudt, men er afgørende for prisen: servicebog, regninger, alle nøgler og den europæiske overensstemmelsesattest. Den sidste spiller ingen rolle ved salg inden for Frankrig, fordi bilen dér allerede er registreret; for en køber fra udlandet er den ofte det vigtigste blad i bunken.

Selve pligten, cession (overdragelsen), hviler på fire dokumenter. De er ikke en anbefaling, men sælgerens sag, og en køber, der kender sig selv, spørger om dem ved den første telefonsamtale. Den, der samler dem før annoncen, sparer sig den henvendelse, der begynder med »er alt der?« og ender med et afslag:

I dagligdagen hedder det stadig certificat de non-gage, officielt certificat de situation administrative, kort CSA. Det viser, om der er indført pant i bilen (gage), typisk fra en finansiering, og om der er en spærring (opposition) — f.eks. på grund af myndighedernes udestående krav, eller fordi der efter en alvorlig ulykke kører en procedure for beskadigede køretøjer. Også en bil, der er meldt stjålet, bliver opdaget her.

Begge dele har følger for køberen. Så længe der er indført pant eller spærring, udsteder ANTS ikke en ny carte grise til vedkommende, og en køber fra udlandet har med en behæftet bil et problem, som vedkommende næsten ikke kan løse hjemmefra. Certifikatet skal derfor være friskt; hvor gammelt det højst må være ved salget, er fastlagt og står på Service-Public, statens forvaltningsportal.

CSA'et henter ejeren gratis via HistoVec, statens tjeneste om køretøjshistorik. HistoVec kan mere: Ejeren danner dér en rapport med begivenhederne i indregistreringsregistret, antallet af ejere, datoerne for contrôle technique med de kilometerstande, der blev aflæst dér, og registrerede skadesprocedurer, og deler den via et link med en interesseret. Køberen kan ikke selv hente den — vedkommende må bede om den. En sælger, der sender linket uden omsvøb, gør sin annonce mere troværdig end med nogen sætning i teksten.

Carte grise bliver ved overdragelsen ikke bare givet videre, men gjort ugyldig: Sælgeren stryger den på tværs og skriver på den »vendu le«, datoen, klokkeslættet og sin underskrift. Klokkeslættet har samme grund som i aftalen — det adskiller ansvaret for bøder og skader på minuttet. Står carte grise på flere personer, underskriver alle.

De nyere kort har nederst en aftagelig strimmel (coupon détachable). Sælgeren udfylder den og giver den til køberen; med den må køberen i Frankrig køre i en begrænset tid, til vedkommendes egen carte grise er kommet. Strimlen er beregnet til omskrivningen i Frankrig og gælder ikke uden for Frankrig.

Den franske carte grise er ét enkelt dokument; en adskilt del II som i Tyskland findes ikke. Den, der mister den, har ikke et andet papir fra registret i hånden. Tag derfor inden overstregningen et foto af det ubeskadigede kort og bagefter et af det overstregede, og opbevar begge sammen med dit eksemplar af aftalen.

Efter salget anmelder sælgeren cession hos ANTS, statens agentur for sikrede dokumenter, som nu optræder under navnet France Titres — online via portalen eller via en godkendt tjenesteyder. Fristen til det er kort og lovfastsat; gør det helst samme aften. Der anmeldes oplysningerne fra certificat de cession: bil, køber, dato og klokkeslæt.

Som resultat får sælgeren en bekræftelse og en code de cession. Koden giver sælgeren til køberen, for den skal køberen bruge til at ansøge om carte grise i sit navn — ligeledes inden for en fastsat frist. Bekræftelsen beholder sælgeren. Den er sælgerens dokumentation for, at fotos fra fartkameraer og bøder efter det anmeldte klokkeslæt ikke længere hører til sælgeren.

Forsikringen underretter du samme dag. Efter fransk ret er din kontrakt suspenderet fra dagen efter salget, og du kan opsige den. Stol ikke på en aftale om, at køberen »lige hurtigt« må køre hjem på din forsikring — afklar i stedet, at vedkommende fra overdragelsen har sin egen police.

Fra en bestemt bilalder kræver salget en rapport fra contrôle technique, og det en aktuel: Den må ved salget ikke være ældre end en fastsat frist. En rapport, der stadig gælder for det regelmæssige syn, kan derfor allerede være for gammel til salget. De gældende frister oplyser Service-Public og ethvert synscenter.

Rapporten skelner mellem mangler efter alvor. Lette mangler (défaillances mineures) noteres og har ingen umiddelbar følge. Alvorlige mangler (défaillances majeures) kræver en reparation og en efterkontrol, contre-visite, inden for en egen frist. Den kan sælgeren klare før salget, eller køberen overtager den; hvem der gør det, og hvem der betaler reparationen, hører så hjemme i aftalen. Kritiske mangler (défaillances critiques) begrænser allerede kraftigt den videre kørsel fra synscentret.

For en køber fra udlandet er den franske rapport først og fremmest en tilstandsdokumentation med dato og kilometerstand. Om vedkommendes indregistreringsmyndighed anerkender den, afgør den selv; nogle lande kræver ved importen alligevel et eget syn. Som dokumentation for, hvad en uafhængig instans så kort før købet, er den alligevel mere værd end enhver forsikring pr. telefon.

Ved dine pligter ændrer der sig lidt: De fire dokumenter hører også her med, og det gør anmeldelsen via ANTS også. Code de cession er så uden nytte for køberen, fordi vedkommende ikke ansøger om carte grise i Frankrig — men anmeldelsen beskytter dig, og netop i det tilfælde, hvor du ellers erfarer mindst om, hvad der sker med bilen.

Det er sædvane på den overstregede carte grise desuden at notere »vendu pour export«. Originalen følger med køberen, for indregistreringsmyndigheden i vedkommendes land kræver den; dertil vil den som regel se den europæiske overensstemmelsesattest. Mangler COC, kan den efterbestilles hos fabrikanten eller dennes repræsentant. Det tager tid, og det hører afklaret før salget, ikke efter.

Turen over grænsen er købers sag, men du bør vide, hvordan vedkommende planlægger den. De franske plader bliver på bilen, fordi nummeret i Frankrig hører til køretøjet; med strimlen fra carte grise må køberen dog kun køre i Frankrig, og din forsikring er ude af billedet med salget. Sædvanlige veje er derfor en trailer, et transportfirma eller midlertidige nummerplader til overføring fra vedkommendes eget land, for så vidt det udsteder sådanne, og vedkommendes forsikring dækker hele strækningen.

Tilbage er betalingen. For en køber fra euroområdet er en straksoverførsel den nemmeste vej, og reglen er den samme som ved et salg i Frankrig: carte grise og nøgler først, når beløbet endeligt står på din konto. Ved et salg over en grænse hjælper ingen myndighed dig bagefter, hvis det er forløbet anderledes.