Manglende COC-dokument: hvad importen så koster

Overensstemmelsesattesten — på engelsk Certificate of Conformity, deraf COC — er producentens erklæring om, at netop denne bil svarer til den europæiske typegodkendelse, den er bygget under. Den udstedes én gang pr. bil og bærer bilens stelnummer. Den er ikke en tilstandsrapport: Det, den siger, gælder bilen, som den forlod fabrikken, ikke bilen efter tolv år.

Indholdsmæssigt er den en tabel med nummererede felter, og nummereringen er den samme i hele Europa. Derfor kan en registreringsmyndighed i ét land læse et dokument, der er udstedt i et andet, uden at kunne sproget — værdien i felt 14 betyder det samme overalt.

Det hyppigste tilfælde er banalt: Den lå i bilens mappe og forsvandt et sted omkring tredje ejer. Mange købere har aldrig haft den i hånden, fordi den ikke skal bruges til en registrering i hjemlandet — den nationale registreringsattest indeholder allerede de relevante data.

Det andet tilfælde er mere grundlæggende: Der findes ingen europæisk typegodkendelse for bilen, og derfor kan der heller ikke findes en overensstemmelsesattest. Det gælder biler, der er bygget til et andet marked, små serier under grænsen for godkendelsespligt, ombyggede køretøjer og alt, der er ældre end den europæiske typegodkendelse af hele køretøjer.

Forskellen mellem de to tilfælde afgør hele det videre forløb. I det første kan dokumentet genbestilles, og importen forbliver en administrativ sag. I det andet er der intet at genbestille, og så er der kun vejen via en individuel godkendelse tilbage.

Kun producenten eller dennes udpegede nationale repræsentant må udstede et COC-dokument. I praksis bestilles det via mærkets importør i det pågældende land eller via en formular på importørens hjemmeside. Du skal bruge stelnummeret, som regel dokumentation for, at du er berettiget — købsaftale eller registreringsattest — og en faktureringsadresse.

To ting er værd at vide. For det første koster en genpart penge, og beløbet fastsættes af producenten, ikke af en myndighed; det varierer betydeligt mellem mærkerne. For det andet tager det tid. Som en tommelfingerregel bør du regne med flere uger, for ældre biler og for mærker uden eget nationalt selskab snarere længere.

Bestillingen er grunden til, at importer går i stå. Den, der flytter bilen, afmelder den og først derefter opdager, at COC-dokumentet mangler, har en bil uden nummerplader holdende uden for døren og må vente. Omvendt koster det intet at afgive bestillingen, mens du stadig forhandler.

Hvor et fuldstændigt COC-dokument ikke længere kan fås, udsteder nogle producenter en databekræftelse: en skriftlig oplysning om de tekniske værdier for den konkrete bil, knyttet til stelnummeret. Den er ikke en overensstemmelsesattest og erstatter den ikke juridisk, men den giver prøvningsorganisationen de tal, der ellers mangler.

Ved en tysk registrering er det forskellen på en fuld godkendelse, hvor alt skal måles, og en, hvor producentens oplysninger kan lægges til grund. I det andet tilfælde forbliver arbejdet overskueligt. Spørg prøvningsorganisationen før tiden, hvilke papirer den accepterer — svaret afhænger af bilen.

I Tyskland træder den fulde godkendelse, Vollabnahme, efter § 21 i StVZO (de tyske regler for godkendelse af køretøjer) i stedet for den manglende typegodkendelse. En sagkyndig fra en prøvningsorganisation — TÜV, DEKRA, GTÜ eller KÜS — gennemgår bilen fuldstændigt og udsteder en rapport, som registreringsmyndigheden bruger til at registrere bilen. Hvad der kontrolleres, afhænger af, hvilke data der er dokumenteret, og hvilke der skal måles.

I Schweiz kræver det kantonale færdselskontor (Strassenverkehrsamt) en individuel ekspertrapport (Einzelgutachten), når der ikke foreligger en typegodkendelse, især for udstødning og støj. Mekanismen er den samme: Det, der ikke foreligger som producentoplysning, skal fastslås på selve bilen, og det er den del, der koster tid og penge.

Ingen af procedurerne ender nødvendigvis med en registrering. Opfylder bilen ikke et obligatorisk krav, og kan det ikke eftermonteres, bliver der ingen nummerplader — og en bil, der ikke kan registreres i destinationslandet, kan heller ikke sælges dér.

At nævne et beløb ville være useriøst, fordi prøvningsorganisationerne selv fastsætter deres gebyrer, og arbejdet svinger kraftigt fra bil til bil. Kun størrelsesordenen og fordelingen er pålidelige: Den fulde godkendelse koster et mangefold af et almindeligt periodisk syn (Hauptuntersuchung), og hver ekstra rapport, der er nødvendig, kommer oveni.

Som en tommelfingerregel: Med komplette papirer kører en EU-import på egne nummerplader inden for en til to uger efter overførslen. Med genbestilling af COC-dokumentet og efterfølgende fuld godkendelse er det snarere seks til tolv uger. Det er erfaringstal for normaltilfældet, ikke løfter — et opfølgende spørgsmål fra den sagkyndige kan rykke enhver planlægning flere uger.

Tiden er i dette tilfælde ikke en blød faktor. En bil, der venter i tre måneder, koster forsikring og parkeringsplads, taber fortsat i værdi og binder penge, der kunne arbejde andre steder. Regner du på importen, bør du føre disse måneder som en post og ikke som en ulejlighed.

Alt ovenstående kan forkortes med fire spørgsmål i telefonen, og de koster ingenting. Stil dem, før du kører derhen, og få svarene på skrift — en besked med et foto af dokumenterne er nok.