Crit'Air: miljømærkatet til Frankrig

Mærkatet hedder officielt »certificat qualité de l'air«, en luftkvalitetsattest. Det placerer et køretøj i en af seks klasser, fra 0 til 5, hver med sin egen farve. Jo lavere tal, desto renere gælder køretøjet. Meget gamle køretøjer falder helt udenfor: De får intet mærkat og gælder som ikke klassificerede, og det betyder i praksis, at de overalt, hvor der gælder begrænsninger, er de første, der må blive udenfor.

På mærkatet står ved siden af klassen køretøjets nummerplade. Dermed hører det til netop denne bil med netop denne nummerplade. Sidder det på en anden bil, eller har bilen siden fået en anden nummerplade, dokumenterer det ikke længere noget. Det sættes fast forrest på forruden, så det kan læses udefra; et mærkat i handskerummet tæller ikke.

Mærkatet er hverken vejafgift eller skat. Det er en mærkning, som byer og myndigheder bruger til at fastlægge, hvilke køretøjer der må køre ind i et område, og hvornår. Hvordan der kontrolleres — af politi og kommunale ordensmyndigheder ved standsning eller parkering eller automatisk — er forskelligt fra sted til sted og ændrer sig. Regn med, at der bliver kontrolleret, og ikke med, at det netop ikke rammer dig.

Tre oplysninger bestemmer klassen: køretøjstypen, altså personbil, varebil, motorcykel eller tungt køretøj, drivmidlet og den Euro-emissionsnorm, som køretøjet blev godkendt efter. Mangler normen i papirerne, træder datoen for første indregistrering i stedet, fordi det heraf kan udledes, hvilken norm der på det tidspunkt som minimum var påkrævet.

For personbiler giver det en inddeling, der er til at huske:

En diesel havner ved samme norm en klasse dårligere end en benzinbil; en Euro 6-diesel deler klasse 2 med en Euro 4-benzinbil. Og en hybrid uden stik bliver efter brændstof og norm klassificeret som enhver anden forbrændingsmotor; klasse 1 alene på grund af drivlinjen får kun plug-in-hybriden.

Den officielle instans tilbyder en beregner, der ud fra køretøjstype, drivmiddel og norm eller første indregistrering finder klassen. Den, der først vil købe en bil og senere vil køre til Frankrig med den, tjekker på den måde før købet, hvor den havner — en forskel, der mærkes mere i hverdagen end i prisen.

Frankrig knytter to slags begrænsninger til mærkatet. Den første er de permanente miljøzoner, »zones à faibles émissions«, kort ZFE, som byområder opretter; de mest kendte ligger i Paris-området og i Lyon. I en sådan zone må køretøjer af bestemte klasser på bestemte tidspunkter ikke køre. Hvilke klasser der er udelukket, hvor langt zonen rækker, og om forbuddet gælder døgnet rundt eller kun på hverdage, fastlægger hver zone selv.

Den anden slags er begrænsninger ved høj luftforurening. Konstateres der en forureningsepisode i et område, kan præfekturet for dens varighed påbyde en »circulation différenciée«: Så må kun køretøjer af bestemte klasser køre, også dér hvor der ikke findes nogen permanent zone. Sådanne påbud bekendtgøres med kort varsel, ofte dagen før, og rammer netop rejsende, der ikke ved noget om det.

Zonerne er politisk omstridte i Frankrig. Parlamentet havde besluttet at afskaffe dem, forfatningsrådet har ophævet denne del af loven af formelle grunde, og zonerne består fortsat. At debatten dermed er slut, tror næppe nogen. For dig følger heraf en enkel regel: Stol hverken på en avisartikel eller på det, der gjaldt for et år siden, men se før turen efter på siden hos den by eller det storbyområde, hvis område du kører igennem.

Ved indkørslen er en zone skiltet, med undertavler om de berørte klasser og tidspunkter. Navigationssystemet kender ikke zonerne pålideligt, og ved skiltet er det som regel for sent at vende om.

Mærkatet udstedes af én eneste instans: den franske regerings websted for »certificat qualité de l'air«, som drives på vegne af miljøministeriet. Adressen ender på ».gouv.fr«. Dér bestiller du online, også fra udlandet, og mærkatet kommer med posten. Prisen er lav.

Den, der søger efter »bestille Crit'Air«, finder ofte først andre sider. De ser officielle ud, forlanger et mangedobbelt beløb og videresender i bedste fald blot ansøgningen; i værste fald kommer der aldrig noget, og dine bilpapirer ligger hos en ukendt. Der er ingen grund til at betale en mellemmand: Den officielle formular er kort.

Til bestillingen skal du bruge nummerpladen, indregistreringslandet og en fil af registreringsdokumentet, som oplysningerne om bilen fremgår af. Sørg for, at den er læselig og viser siden med de tekniske oplysninger. En ulæselig kopi forsinker behandlingen, og netop den tid mangler du så før afrejsen.

Fordi mærkatet kommer med posten, er planlægning det egentlige emne. Vejen til udlandet tager længere end inden for Frankrig, og den, der bestiller i ugen før afrejsen, kører måske af sted uden. Regn ikke med, at en ordrebekræftelse kan erstatte mærkatet i ruden, men bestil så tidligt, at det sidder der før afgang.

Begrænsningerne gælder for alle køretøjer, uanset hvor de er indregistreret. En udenlandsk nummerplade fritager ikke for mærkatet, og et miljømærkat fra et andet land bliver ikke anerkendt: Det tyske grønne mærkat siger en fransk kontrollør intet, og omvendt gælder Crit'Air ikke i tyske miljøzoner.

Den hyppigste fælde ligger i papirerne. Mange udenlandske registreringsdokumenter nævner ikke Euro-normen i klartekst, men som kode eller slet ikke. På den EU-ensartede registreringsattest er feltet V.9 beregnet til det, men om det er udfyldt, afhænger af landet og dokumentets alder. Mangler normen, klassificeres der efter datoen for første indregistrering — og det kan give en dårligere klasse, end bilen fortjener, f.eks. for biler, der opfyldte en norm, før den blev obligatorisk.

Normen står pålideligt i overensstemmelsesattesten, COC. Hav den klar og tjek under udfyldningen, om formularen tillader sådan en ekstra dokumentation. Stemmer klassen på det leverede mærkat ikke med det, papirerne giver grundlag for, så henvend dig til den udstedende instans, før du kører ind i en zone med den forkerte klasse.

Det gælder ikke kun personbiler. Motorcykler, autocampere og varebiler skal også have mærkatet og klassificeres efter egne tabeller.

I Frankrig bliver nummerpladen på bilen, også når den skifter ejer. Et mærkat i ruden på en brugt bil passer derfor til den, så længe den kører med denne nummerplade. Kører bilen derimod hjem med en anden nummerplade, f.eks. en overførsels- eller eksportnummerplade, dokumenterer mærkatet ikke længere noget: Der står en nummerplade på det, som ikke længere sidder på bilen.

At bestille et nyt mærkat til en nummerplade, der først findes på afhentningsdagen, lykkes på grund af postgangen i praksis aldrig i tide. Den rene løsning er derfor ikke mærkatet, men ruten: Ligger afhentningsstedet i en zone, så aftal overdragelsen uden for den med sælgeren, og planlæg hjemturen ad strækninger, der ikke berører nogen zone. Tjek dagen før, om der er varslet en forureningsepisode i regionen.

Før købet er det værd at kende klassen, også selv om bilen ikke bliver i Frankrig. Få sendt et foto af registreringsattesten og find feltet V.9 — i franske papirer er det som regel udfyldt. Så ved du, hvad du køber, og har oplysningen ved hånden, når du senere bestiller et mærkat til din egen nummerplade.

Er bilen indregistreret derhjemme, gælder for hver yderligere tur ind i en fransk zone det samme som for ethvert udenlandsk køretøj. Mærkatet udstedes til den nye nummerplade, og det gamle tages af ruden — ved en kontrol skaber det kun forvirring.