Drivlinje
Diesel, benzin eller el — regnestykket
8 min. læsetid
Spørgsmålet kan ikke besvares generelt, men det kan regnes ud. Fire størrelser er afgørende: hvor meget du kører om året, dit kørselsmønster, om du kan lade hjemme, og hvor længe du vil beholde bilen.
De fire størrelser
Før nogen drivlinje kommer på tale, skal du kende dine egne tal. De står i servicebogen og i den seneste synsrapport — kilometerstanden divideret med antallet af år siden første registrering giver din faktiske årlige kørsel, og for de fleste er den lavere end anslået.
- Årlig kørsel: under 10.000, mellem 10.000 og 25.000 eller derover.
- Kørselsmønster: overvejende korte ture i byen eller overvejende motorvej.
- Mulighed for opladning hjemme eller på arbejdspladsen — ja eller nej.
- Planlagt ejertid. Under tre år overskygger værditabet alt andet.
Hvornår en diesel kan betale sig
En diesel bruger mindre brændstof, koster mere i anskaffelse og er dyrere at vedligeholde — partikelfilter, udstødningsgasrecirkulation og indsprøjtningssystem er poster, som en benzinbil ikke har. Merprisen tjener den kun hjem over kilometerne. Som tommelfingerregel har grænsen i årevis ligget omkring tyve tusind kilometer om året; derunder kan den sjældent betale sig.
Det andet punkt er kørselsmønsteret. En diesel, der overvejende kører korte ture, får aldrig rigtigt renset sit partikelfilter — regenereringen kræver driftstemperatur over længere tid. En bydiesel er derfor ikke bare uøkonomisk, men også mere udsat for fejl.
Hvornår en elbil kan betale sig
Det afgørende spørgsmål er ikke rækkevidden, men muligheden for at lade. Kan du lade hjemme, betaler du husstandstariffen og kører meget billigt. Er du udelukkende henvist til offentlige lynladere, betaler du et mangefold — og regnestykket ser helt anderledes ud.
Ved køb af en brugt bil kommer en anden faktor til: batteriets tilstand. Den er den vigtigste enkeltstående værdifaktor, og den kan udlæses. En bil uden dokumentation for batteriets tilstand køber du på må og få — og det på bilens dyreste komponent.
Det, der jævnligt bliver glemt
De fleste sammenligninger stiller forbrug op mod forbrug og stopper der. De poster, der faktisk gør forskellen, står længere nede i regnestykket.
- Værditab. På en ung bil er det den største enkeltpost og overstiger som regel brændstofudgifterne klart.
- Forsikring. Indplaceringen varierer betydeligt mellem drivlinjer og mellem modeller — indhent et tilbud før købet.
- Bilafgift. Afhængigt af land og region beregnes den efter slagvolumen, vægt eller CO₂, og forskellene er store.
- Dæk. Tunge biler — hvilket de fleste elbiler er — slider hurtigere på dem, og størrelserne er dyrere.
- Forestående vedligeholdelse. Et skift af tandrem eller en forfalden stor service rykker ethvert regnestykke.
Og hybriden?
En fuldhybrid uden stik er sparsommelig i bytrafik og kræver ingen ladeinfrastruktur — til korte ture ofte det mest fornuftige valg. En plug-in-hybrid kan derimod kun betale sig, hvis den faktisk bliver ladet regelmæssigt; uopladet kører den rundt med et tungt batteri og bruger mere end den tilsvarende benzinbil.