Dæk på elbiler: derfor slides de hurtigere

Et dæk slides, fordi slidbanen glider en lille smule hen over vejen ved hver omdrejning. Hvor meget afhænger af de kræfter, der går gennem kontaktfladen: den last, der hviler på det, den kraft, hvormed det driver eller bremser, og den kraft, hvormed det styrer bilen sidelæns i sving. På en elbil er de to første som regel større end på en tilsvarende benzin- eller dieselbil, og de virker oftere.

Tre egenskaber er årsag til det. Batteriet gør bilen tungere. Elmotoren leverer sit fulde drejningsmoment fra stilstand, uden at en kobling eller en momentomformer dæmper det. Og den regenerative bremsning (rekuperation) virker kun via den drevne aksel. På en benzin- eller dieselbil fordeler bremsesystemet nedbremsningen på alle fire hjul med hovedvægten foran; på en elbil med baghjulstræk bærer bagakslen derimod både drivkraften og samtidig en stor del af den daglige nedbremsning.

Hvor meget hurtigere et dæk bliver slidt på en elbil, kan ikke siges med ét tal. Kørestilen betyder mere end motortypen: Hvis du kører jævnt og bruger den regenerative bremsning blidt, kommer du omtrent lige så langt på et sæt dæk som med en benzin- eller dieselbil i samme klasse. Hvis du udnytter accelerationen ved hvert lyskryds, kan du se mønsteret forsvinde. Mekanikken bag hjælper med begge dele: med at købe det rigtige dæk og med at opdage, når noget er galt.

En elbil er ved samme størrelse ofte markant tungere end en tilsvarende benzin- eller dieselbil, fordi batteriet vejer adskillige hundrede kilo. Mere last betyder mere deformationsarbejde i sidevæggen, mere varme i dækket og en kontaktflade, der skubber mere i sving. Det er én grund til sliddet og én grund til, at bæreevnen ikke er en bisag, når du køber dæk.

Bæreevnen står på sidevæggen som et indeks efter dimensionsangivelsen, lige før hastighedssymbolet. Det er en tabelværdi: Hvert tal svarer til en bestemt maksimal belastning pr. dæk ved et fastlagt lufttryk. Hvilket indeks din bil mindst kræver, står i bilens papirer eller i overensstemmelsesattesten (COC-dokumentet). Et dæk med lavere indeks er ikke tilladt, selv om dimensionen passer.

To tilføjelser ses ofte på elbiler. XL, for Extra Load, betegner et forstærket dæk, der ved højere tryk kan bære mere end standardudførelsen i samme størrelse. HL, for High Load, er et nyere trin over det, som er skabt til tunge køretøjer; mærkningen står foran dimensionsbetegnelsen. Hvis en bil er leveret fra fabrikken med HL-dæk, skal der også sidde HL-dæk på som erstatning. Et XL-dæk i samme størrelse bærer mindre.

Ved en brugt bil er det værd at se på, hvad der sidder på. Et billigt sæt, der rammer størrelsen, men ikke indekset, er en mangel, som du kan se ved besigtigelsen og ikke først ved næste syn.

En elmotor leverer sit drejningsmoment med det samme. Traktionskontrollen forhindrer ganske vist, at hjulet synligt spinder, men tillader et slip under denne tærskel, og netop det slip river gummi af. Kraftig acceleration fra stilstand, gentaget ved hvert lyskryds, er på en elbil den største slidfaktor, du selv har indflydelse på.

Den regenerative bremsning virker i den modsatte retning. Ved ét-pedal-kørsel bremser bilen ved hvert løft af speederen via den drevne aksel, ofte kraftigere, end en benzin- eller dieselbil ville rulle ud. Det skåner bremserne, men ikke dækkene på den drevne aksel. Et blidere niveau af regenerativ bremsning lader bilen rulle mere og mindsker belastningen; hvis du kører forudseende, behøver du derfor heller ikke at bruge friktionsbremsen nævneværdigt oftere.

Heraf følger, at akslerne slides forskelligt hurtigt. Ved baghjulstræk er det som regel bagakslen, ved forhjulstræk forakslen, og ved firehjulstræk afhænger det af den fordeling, softwaren vælger. Hvor der sidder samme størrelse foran og bagpå, udligner det sliddet at bytte rundt på hjulene mellem akslerne; om og med hvilket interval, står i instruktionsbogen. Ved forskellige størrelser foran og bagpå, som nogle modeller har fra fabrikken, kan det ikke lade sig gøre, og dækkene på den drevne aksel skal så købes tilsvarende oftere.

Rullemodstanden opstår, fordi dækket deformeres ved hver omdrejning, og en del af dette deformationsarbejde går tabt som varme. Den vokser med vægten: rullemodstandskoefficienten gange vægtkraften giver den kraft, der hele tiden skal overvindes. På en tung elbil er denne post derfor større, og fordi drivlinjen ellers er meget effektiv, vejer den tungere.

Ved lav fart udgør rullemodstanden en stor del af forbruget; på motorvejen er det luftmodstanden, der dominerer. Kører du meget i byen og på landevejen, mærker du derfor dækvalget tydeligere end en, der mest kører hurtigt på motorvej. Som pejlemærke kan et skift mellem et økonomisk og et tørstigt dæk i samme størrelse give nogle procent i forbrug, nok til at kunne ses i kørecomputeren over en uge.

Ved salg af dæk i EU giver dæklabelet besked. Det inddeler rullemodstanden i klasser fra A til E, det samme gælder vådgrebet, og det angiver rullestøjen i decibel. Klasserne kan sammenlignes, fordi de fastlægges efter en ensartet procedure. Der er dog en afvejning: En gummiblanding med særlig lav rullemodstand kan have dårligere greb i vådt. Labelet viser begge dele side om side, og i hverdagen kan det betale sig ikke at ofre nogen af dem helt.

Ud over selve dækket har tre ting også betydning:

Uden motorlyd kan man høre det, der før druknede: rullestøjen og frem for alt en buldren, der opstår i dækkets luftrum og når ind i kabinen via hjul og aksel. Mange bilproducenter udstyrer derfor elbiler med dæk, hvor der indvendigt på slidbanen sidder et lag skumgummi. Det dæmper denne resonans. På labelet ændrer det ikke meget, fordi det er støjen udadtil, der måles der, ikke støjen i kabinen.

Hver dækproducent har sin egen betegnelse for denne udførelse på sidevæggen, ofte med ord som »Silent«, »Acoustic« eller »Sound«. Dertil kommer bilproducenternes egne mærkninger, som viser, at et dæk er tilpasset en bestemt bil, f.eks. en stjerne hos BMW, »MO« hos Mercedes-Benz eller et »T« med et tal, f.eks. »T0«, hos Tesla. En sådan mærkning er ikke et krav, men den fortæller, hvilket dæk bilen er udviklet med. Et andet dæk kan være tilladt og alligevel lyde anderledes og rulle anderledes.

Skummet har betydning ved en punktering. Ikke alt tætningsmiddel fra et dækreparationssæt kan bruges sammen med det; hvilket der er godkendt til det, oplyser producenten af dækket eller sættet. En varig reparation er mere besværlig, fordi skummet skal fjernes på stedet, og ikke alle værksteder påtager sig den. Da mange elbiler leveres uden reservehjul, er det bedst at afklare på forhånd, hvad der er med om bord, hvis du får en punktering.

Mønsterdybden måler du flere steder på tværs af bredden, ikke kun i midten. I hovedrillerne sidder små forhøjninger, slidindikatorerne; er de i niveau med slidbanen, er dækket slidt op. Hvilken mindstedybde der gælder, afgøres af national lovgivning og offentliggøres af den ansvarlige færdselsmyndighed. Til vådt føre og vinterføre er den lovlige grænse ikke et godt mål.

På en elbil er det værd at sammenligne akslerne med hinanden og indersiden med ydersiden. De hyppigste billeder:

Ud over dybden tæller alderen; hvordan du aflæser den på DOT-nummeret, og hvorfor et dæk med meget mønster alligevel kan være færdigt, står i guiden om dækkenes alder. På en brugt bil siger fire dæk af samme type med nogenlunde samme dybde mere end noget løfte. På Carvexia kan en sælger oplyse, hvornår dækkene sidst blev udskiftet. Det vises som sælgerens oplysning, ikke kontrolleret, og erstatter ikke et kig på sidevæg og mønster.

Når der skal nye dæk på, så tag størrelse, bæreevneindeks, hastighedssymbol og tilføjelser som XL, HL eller bilproducentens mærkning med fra det gamle dæk eller fra bilens papirer. I delekataloget findes dæk under Hjul & dæk. Hvis den rigtige udførelse ikke er der, kan du oprette en efterlysning af delen, som forhandlere med dele til dit mærke kan se; om nogen sender et tilbud, bestemmer de selv.