Brugtbil i Spanien: transferencia, afgift, miljømærke

Grundlaget er købsaftalen (contrato de compraventa) med identitetsoplysninger for begge parter — DNI eller NIE —, nummerplade, stelnummer, pris, dato og klokkeslæt. DGT, den spanske færdselsmyndighed, stiller en skabelon til rådighed, som man kan bruge, men ikke skal. Der overdrages registreringsattesten (permiso de circulación), det tekniske kort med gyldigt ITV-syn (tarjeta ITV eller ficha técnica) og som regel kvitteringen for kommunens afgift på køretøjer (IVTM) for det løbende år.

Omregistreringen til køberen, transferencia eller cambio de titularidad, ansøger køberen om inden for en fastsat frist hos DGT: med tidsbestilling (cita previa) på DGT's lokale kontor, Jefatura Provincial de Tráfico, afhængigt af sagen elektronisk via DGT's elektroniske portal (Sede Electrónica) med digital identifikation, eller via en gestoría (et professionelt ekspeditionskontor). DGT kræver dertil sit gebyr, aftalen og dokumentation for, at overdragelsesafgiften er angivet. Derefter udsteder DGT et nyt permiso de circulación til køberen.

Sælgeren har sin egen beskyttelse: Salget kan anmeldes til DGT af sælgeren selv (notificación de venta), med aftalen og købers oplysninger. Dermed er det dokumenteret, fra hvornår bilen ikke længere tilhører sælgeren, også selv om køberen trækker omregistreringen i langdrag. Som køber bør du vide, at denne anmeldelse findes: En sælger, der foretager den, forlader sig ikke på dig, og det er i sin gode ret.

Køber du privat, skal der betales overdragelsesafgift, Impuesto sobre Transmisiones Patrimoniales, kort ITP. Den rammer køberen, og den er de autonome regioners sag: Hver region fastsætter selv sin sats, nogle med egne regler for ældre biler. Afgørende er den region, hvor køberen har bopæl.

Den beregnes ikke blot ud fra købsprisen. Det spanske finansministerium offentliggør tabeller med officielle gennemsnitsværdier for hver model, som nedskrives efter bilens alder; den højeste af tabelværdien og prisen lægges til grund. En bil, der er købt billigt, beskattes derfor ikke billigere, og en aftale med for lav pris sparer ingenting.

Afgiften angives og betales hos regionens skatteforvaltning, i stigende grad elektronisk; dokumentationen forelægger køberen ved transferencia. Mange regioner tilbyder en beregner, hvormed du ud fra mærke, model og første indregistrering finder den værdi, der gælder — regn før købet, ikke bagefter. Køber du hos en forhandler, der afregner moms, bliver der som regel ikke opkrævet ITP; beskatningen løber så via forhandleren.

DGT udsteder til hver nummerplade en køretøjsrapport (informe de vehículo), som enhver kan hente mod et gebyr via Sede Electrónica, også uden ejerens samtykke. Den findes i flere udgaver; ved et køb er den fulde rapport (informe completo) den rigtige.

Rapporten er et værktøj for dig, ikke et bevis fra sælgeren. En rapport, som sælgeren sender dig som fil, tror du kun på, i det omfang du selv har hentet den — med den nummerplade, du har set på bilen.

Dens grænser er de samme som ved ethvert register: Et uheld, der er repareret uden anmeldelse, står ikke deri, og kilometerstandene stammer kun fra ITV-eftersynene. Et ejendomsforbehold er desuden registreret i Registro de Bienes Muebles (det spanske løsøreregister); ved en bil, der har været finansieret, kan det betale sig at slå det op dér også. I selve rapporten står det, der føres i DGT's register og er indberettet dér:

Som udlænding har du brug for et Número de Identidad de Extranjero, kort NIE, til transferencia. Uden det accepterer DGT ikke nogen ansøgning i dit navn, og angivelsen af ITP løber også via det.

NIE findes også til ikke-bosiddende; det ansøges hos de kompetente politimyndigheder i Spanien eller via et spansk konsulat. Det tager tid, og tiderne er knappe i nogle provinser. Den, der vil købe i Spanien, ansøger derfor om nummeret, før søgningen begynder, og ikke først når den rigtige bil er fundet.

NIE erstatter ikke en bopæl. DGT fører hver bil med en adresse i Spanien, hvortil skrivelser og bøder sendes, og kommunen på den adresse opkræver IVTM. Den, der ikke har en spansk adresse og ikke vil bruge bilen i Spanien, bør slet ikke tilstræbe en transferencia til sig selv, men tage vejen via eksport — mere om det nedenfor.

I Spanien er et mærkat med til at afgøre, hvor en bil må køre. Det får virkning via miljøzonerne (zonas de bajas emisiones), som større kommuner skal indføre. Hvilke klasser der må ind i hvilken zone, på hvilke tidspunkter og fra hvornår, fastsætter hver by selv, og reglerne strammes trinvist. En bil uden mærkat kan derfor næppe længere bruges fornuftigt i en by med streng zone, i en lille kommune uden zone derimod uden begrænsning.

Netop det ændrer prisen. Hvor der gælder strenge zoner, er biler uden mærkat eller med B sværere at sælge og tilsvarende billigere; en C-diesel eller en ECO-hybrid holder sin værdi bedre dér. Den, der køber i Spanien, regner derfor ikke kun med nytten i dag, men med videresalget om nogle år — og spørger den kommune, vedkommende bor i, om dens tidsplan. For en køber, der eksporterer, tæller mærket derimod ikke: Miljøzonerne i bestemmelseslandet retter sig efter landets eget system og efter emissionsnormen i papirerne, ikke efter det spanske mærkat.

Klassen tildeles af DGT og er synlig som et farvet mærkat (distintivo ambiental). Den følger af drivlinje og emissionsnorm og står i registret; den kan slås op med nummerpladen på DGT's websted. Trinnene:

Skal bilen forlade Spanien, er der to veje. Den første: Du lader den først omregistrere til dig og afmelder den derefter til eksport. Det forudsætter NIE, spansk adresse og ITP og giver kun mening, hvis du alligevel vil bruge bilen en tid i Spanien.

Den anden, sædvanlige vej: Sælgeren ansøger efter salget selv om den endelige afmelding på grund af overførsel til et andet land (baja definitiva por traslado a otro país). DGT noterer afmeldingen på permiso de circulación, og bilen udgår af det spanske register. Køberen tager permiso og det tekniske kort med og får bilen indregistreret i sit land. Om der i dette tilfælde skal betales overdragelsesafgift, afklarer du på forhånd med regionens skatteforvaltning — spørgsmålet hører hjemme før håndtrykket.

I aftalen står det så udtrykkeligt, at sælgeren ansøger om baja, inden hvilken dato, og at sælgeren udleverer dokumentationen til dig. Til kørslen over grænsen findes der spanske overgangsnummerplader, hvis betingelser Jefatura oplyser; ofte er det enklere med en trailer eller en nummerplade til overførselskørsel fra dit eget land, for så vidt den udstedes til en bil i udlandet.

Men først og fremmest: Spørg før købet din egen indregistreringsmyndighed, hvilke spanske dokumenter den vil se. Den europæiske overensstemmelsesattest (COC-dokument) hører næsten altid med. Mangler den, kan den eftebestilles hos fabrikanten — bare ikke den dag, hvor du står med bilen foran myndigheden.