Opladning på rejsemålet: stikkontakt, hotel, campingplads

Den opladede energi er effekt gange tid. Den multiplikation undervurderes, fordi effekten står på displayet, og tiden ikke gør. En beskeden forbindelse, der arbejder i tolv timer, leverer mere end en stærk ladestander i en kaffepause — og den leverer det, mens ingen står ved siden af og venter.

Heraf følger rækkefølgen for enhver rejse: Først afklare, hvor der skal sove, og om der er strøm; derefter planlægge ruten. Den, der gør det omvendt, bygger en rejse af ladestop og undrer sig over, at den er anstrengende.

Den anden fordel er teknisk. En lille ladeeffekt betyder en lille C-rate, lidt spildvarme og et ladevindue, man frit kan vælge — herunder muligheden for at blive under de øverste procenter. Det er den mest skånsomme behandling, et batteri kan få på rejse.

I store dele af Europa ligger samme spænding og samme frekvens på nettet. Formen på husholdningsstikkontakten er alligevel ikke den samme overalt: Schweiz har et eget system med forskudte kontakter, Frankrig og Belgien arbejder med en jordstift i stedet for sidebøjler, Italien kender flere diametre side om side, og Danmark, Irland og Storbritannien har hver endnu en udformning. Rejseadapteren fra toilettasken er ikke tænkt til det.

Forskellen er ikke formen, men den vedvarende belastning. En adapter til en almindelig oplader (telefon, computer) trækker en tiendedel af, hvad et nødladekabel trækker over timer. Billige rejseadaptere har små kontaktflader og fjedrende pladekontakter; under vedvarende belastning bliver de varme, og varm er forstadiet til svedet. Den, der lader i udlandet i en husholdningsstikkontakt, har brug for en adapter, der er dimensioneret til nødladekablets vedvarende strøm og mærket tilsvarende.

Dertil kommer det, der ligger bag stikkontakten, og det kan man ikke se på den. I ældre bygninger hænger flere rum på ét strømkredsløb, klemmer er ældet gennem årtier, og en fejlstrømsafbryder mangler nogle steder helt eller er ikke af den type, som en bil med jævnstrømsmellemkreds kræver. Udlejers tilladelse er ikke en vurdering af installationen.

På campingpladser, værksteder, gårde og i mange parkeringskældre hænger der en blå eller rød industridåse. Blå fører én fase, rød tre. Begge er bygget til vedvarende belastning, har store runde kontakter, en låsning og en tætning — netop de egenskaber, en husholdningsstikkontakt mangler. Hvor sådan en dåse findes, er den at foretrække frem for husholdningsstikkontakten i enhver henseende.

Strømstyrken står på selve dåsen, og den siger, hvad der er tilladt — ikke, hvad der bagved i fordelingen faktisk er sikret. På en campingplads er sikringen pr. standplads ofte klart mindre, end konstruktionen lader formode, fordi hele pladsen hænger på en fælles tilledning. Derfor hører spørgsmålet om sikringen hjemme ved indtjekningen, ikke ved aftensmaden.

Til nødladekablet findes adaptere til begge udformninger. De er den mest fornuftige del af rejseudstyret, fordi de gør en improviseret løsning til en ordentlig. Hvad de ikke kan: øge effekten. Den indbyggede lader forbliver grænsen, og ved en enfaset blå dåse lader også en bil, der er udlagt til tre faser, på én fase.

»Har I ladestandere?« er det forkerte spørgsmål, fordi svaret næsten altid er ja og næsten aldrig betyder det, gæsten mener. Et hus med hundrede værelser og to ladepunkter har ladestandere. Hvad man skal vide, når man ankommer om aftenen, er noget andet.

Brugbare er de spørgsmål, der fremtvinger et tal eller et klart nej. Hvor mange punkter, hvilket stik, vekselstrøm eller jævnstrøm, reserveret eller ikke, bag en bom eller frit tilgængeligt, med et bestemt kort eller uden. Og det vigtigste til sidst: Findes der desuden en almindelig stikkontakt i garagen, hvor man i nødstilfælde må lade lidt op natten over?

Svaret »vi har to punkter, begge Type 2, uden reservation« er brugbart, fordi det gør det muligt at planlægge: Ved fuld belægning kører man om morgenen til den nærmeste offentlige ladestander og har alligevel ikke mistet en tur. Svaret »vi har ladestandere« gør det ikke muligt at planlægge, og derfor er det intet værd.

De fleste nødladekabler og mange biler lader sig indstille på ladestrømmen. Denne indstilling er det vigtigste værktøj ved en ukendt installation: En lavere strøm belaster dåse, klemmer og tilledning mindre og gør forskellen mellem en nat uden bekymringer og en varm stikkontakt.

At man ikke mister meget ved det, viser den samme multiplikation som før. Strøm gange spænding giver effekten, effekt gange timer energien. Over en lang nat bliver også en forsigtigt indstillet strøm en brugbar mængde — til de fleste rejsers dagsbehov rækker den.

Rør ved dåsen efter en halv time. Håndvarm er normalt, tydeligt varm er en grund til at sænke strømmen yderligere, og hed er en grund til at trække stikket ud og lade være. Dette tjek koster ingenting og erstatter enhver teknisk oplysning, man alligevel ikke får.

Rejseudstyret til en elbil er overskueligt, og det er ubrugeligt på hver dag, hvor en del af det ligger derhjemme. Det hører derfor hjemme permanent i bilen og ikke i kælderen.

Dertil kommer en oplysning, der ikke er en genstand: den maksimale vekselstrøm, bilen optager, og antallet af faser. Den, der ikke ved det, kan hverken vurdere en dåse eller vælge en indstilling. Det står i bilens papirer og er slået op på to minutter.

En rejse, hvor der lades hver nat, har kun brug for energien til dagsetapen undervejs. Det er en anden planlægning: Ikke bilens rækkevidde bestemmer dagen, men den strækning, man alligevel ville køre. Hurtigladestoppet går fra at være en del af planen til at være undtagelsen.

Særligt tydeligt bliver det dér, hvor hurtigladekorridorerne er tynde. I regioner uden for de store hovedakser, på øer og i bjergdale er stikkontakten på rejsemålet ikke nødløsningen, men den egentlige infrastruktur. Den, der kører derhen, planlægger overnatningen efter stikket og ikke omvendt.

Og der er en regel tilbage, hvis der alligevel ikke kan lades på rejsemålet: Den sidste etape planlægges aldrig med den rest, der lige netop rækker. Den, der ankommer med tilstrækkelig reserve, har næste morgen et valg. Den, der ankommer uden, har det ikke.