Prøveturen: hvad du tjekker, og i hvilken rækkefølge

To spørgsmål hører til i telefonen, ikke på parkeringspladsen. For det første: Er bilen indregistreret og forsikret, og dækker forsikringen en tur, hvor jeg kører? Hos en privat sælger er som regel enhver fører omfattet af forsikringen, som kører bilen med ejerens tilladelse, men vilkårene er forskellige, og ejeren bør kende sine egne. For det andet: Hvem bærer en skade under turen, og hvor stor er selvrisikoen?

Hos en forhandler er det ordnet; forhandleren beder om at se dit kørekort og har en dækning til prøveture. Hos en privat sælger er det ikke ordnet, og netop derfor er spørgsmålet vigtigt at stille på forhånd — ikke af formalisme, men fordi et uafklaret spørgsmål efter en skade bliver til en strid, som begge parter taber.

Og den tredje forudsætning: Motoren skal være kold. Aftal tidspunktet, så bilen har stået i flere timer, og sig det udtrykkeligt. En sælger, der »lige har kørt den et stykke for at varme den op«, har taget halvdelen af turen fra dig — så udsætter du aftalen i stedet for at køre.

En brugbar prøvetur varer tyve til tredive minutter og indeholder fem slags strækninger, fordi hver af dem gør noget forskelligt hørbart. Overlader du ruten til sælgeren, kører I den runde, han kender, og den indeholder erfaringsmæssigt ingen dårlig vej. Se på kortet over omgivelserne på forhånd, og angiv selv ruten i stedet for at få den angivet.

Radioen forbliver slukket, vinduet står på klem, og ventilatoren kører på laveste trin. Den, der taler under kørslen, hører ingenting; derfor er det en fordel at have en medpassager, som stiller spørgsmålene, mens du kører. Og kør de sidste minutter med varm motor endnu en gang langsomt, fordi nogle lyde først kommer, når motoren er varm, og andre kun, når den er kold.

Kør i skridtgang en snæver ottetalsbane, i begge retninger, med rattet drejet helt til anslag og vinduerne åbne. Et jævnt knæk i takt med hjulene kommer fra drivakslernes led; et støn, når du drejer rattet i stilstand, peger på styretøjet eller dets servo. Begge dele hører du ikke længere ude på vejen.

Derefter bremsen i stilstand: Er pedalen fast, når du træder på den, og bliver den stående? En pedal, der langsomt giver efter under konstant tryk, er et fund og ikke en fornemmelse. Træk håndbremsen eller aktivér den elektriske parkeringsbremse på en stigning, og tjek, om den holder. Sæt bilen i bakgear, og kør et stykke — lyde ved bakning har deres egne årsager.

Til sidst i fasen betjener du alt, hvad der bruger strøm, og det ét ad gangen: alle el-ruder, spejle, sædejustering, sædevarme, bagrudevarme, viskere i alle trin, havariblink, fjernlys, tågebaglygte, kabinelys, alle dørlåse med fjernbetjeningen og med nøglen. Disse fem minutter finder flere små mangler end resten af turen.

I bytrafikken handler det om kraftoverførslen og om alt, der er anderledes, når bilen er kold, end når den er varm. Ved manuel gearkasse: Hvor tager koblingen fat, og kan omdrejningstallet i et højere gear hæves ved kraftig gas, uden at hastigheden følger med? Det er den klassiske test for en kobling, der slipper, og den tager to sekunder.

Ved automatgear tæller opførslen i de første minutter. Et ryk, når du lægger gearvælgeren i kørestilling, et mærkbart slag ved opgearing, et sekunds betænkningstid ved start og et gearskifte, der er hårdt, når bilen er kold, og blødt, når den er varm — alt det er fund og ikke særegenheder ved modelserien. Ved dobbeltkoblingsgear hører en let rykken ved krybning i kø med til princippet; et slag ved lastskift gør ikke.

Dertil bremsen ved lav hastighed: Pulserer pedalen, er bremseskiverne skæve. Trækker bilen til siden under opbremsning, arbejder den ene side ikke. Og på en lige strækning sætter du klimaanlægget på det koldeste trin, venter to minutter og mærker på luften — bagefter det modsatte med fuld varme. Begge dele skal ske hurtigt og tydeligt.

En vej med lappede steder, brosten eller tværgående render er turens vigtigste afsnit, fordi understellet her skal arbejde. Kør langsomt med åbent vindue, og læg mærke til lydens art frem for dens styrke. En metallisk klaprelyd over korte bølger kommer ofte fra stabilisatorens stag og er en lille reparation; et dumpt slag over en enkelt kant peger på lejer eller støddæmpere.

En knirken, der kommer og går med karrosseriets vridning, er en anden sag. Den kan stamme fra en beklædning — så ændrer den sig, hvis nogen trykker imod — eller fra strukturen, og så skal bilen op på en lift, før noget andet drøftes.

Tjek på samme strækning, om bilen kører ligeud, når du slipper rattet, hvis vejen tillader det uden fare. Et træk til siden kan skyldes sporingen, ulige dæk eller en bremsekaliber — i hvert fald er det et punkt på din liste og ikke en egenskab ved vejen.

På en fri landevej giver du motoren arbejde: accelerér kraftigt fra lavt omdrejningstal i højt gear, og gør det to til tre gange. Mens du gør det, lytter du efter en metallisk ringen under belastning, mærker huller i trækket og ser i bakspejlet, om der kommer røg. Blå betyder olie, sort betyder for fed blanding, hvid kan være kølevæske — og en kort dis ved koldstart er normal ved nogle motorer.

Ved en turbomotor hører en trykopbygning med, men ikke en hvislen, der bliver højere med belastningen. Ved en diesel med partikelfilter kan en regeneration starte under kørslen; den kan genkendes på et forhøjet tomgangsomdrejningstal, en ventilator, der kører efter standsning, og en lugt. Det er ikke en mangel — men hvis sælgeren ikke ved noget om det, og bilen kun er kørt korte ture, hører filteret med på listen.

Gearkassen under belastning: Træd én gang helt igennem, og vent på nedgearingen. En automatgearkasse må gerne skifte hurtigt og bestemt, men ikke søge. Og ved manuel gearkasse kører du alle gear én gang under træk, også første gear og bakgear — en gearkasse, der hyler i andet gear under belastning, hyler ikke i motorbremsning.

På motorvejen eller motortrafikvejen handler det om vibrationer og om lyde, der ikke findes under denne hastighed. Sortér hver vibration efter to kendetegn: Ved hvilken hastighed optræder den, og hvor mærker du den? En rysten i rattet i et bestemt hastighedsinterval kommer oftest fra ubalance i et forhjul; en vibrering i sædet kommer bagfra. Forsvinder vibrationen igen ved højere hastighed, er det typisk for en ubalance og utypisk for et hjullejer.

Et hjullejer melder sig som en jævn summen, der bliver højere med hastigheden og ændrer sig, når du styrer let til venstre eller højre — en blød kurve flytter belastningen over på den ene side, og netop da bliver det højere eller lavere. Vindstøj, der kommer fra én bestemt retning, peger på en dørpakning eller en rude, der ikke sidder rigtigt efter en reparation.

Til sidst, på en fri og tør strækning uden nogen bag dig, en kraftig opbremsning fra højere hastighed, og derefter endnu en. Bilen skal blive ligeud, pedalen må ikke pulsere, og anden gang må pedalens trykpunkt ikke ligge mærkbart længere nede. Vandrer det nedad, er det en grund til at afbryde turen og få bremsen tjekket.

Den mest oplysende del kommer, når turen er forbi. Parkér bilen, lad motoren køre i tomgang, og gå en runde rundt om den. Lugt tæt ved motorhjelmen: sødlig betyder kølevæske, stikkende betyder olie på den varme udstødningsmanifold, skarp betyder kobling eller bremse. Kig under bilen, om noget drypper, og husk stedet.

Åbn derefter motorhjelmen — forsigtigt, kølesystemet står under tryk. Ved ekspansionsbeholderen er det niveauet og farven, der har interesse; en olieagtig film deri er et alvorligt fund. Ved oliepåfyldningsdækslet er det undersiden, der har interesse: en lysebrun, skummende belægning kan komme fra ren korttursdrift eller fra kølevæske i olien, og forskellen er dagens dyreste spørgsmål.

Til afslutning genstarten med varm motor. En starter, der drejer tungt, når motoren er varm, og en røgsky ved dagens anden start er fund, som koldstarten ikke viser. Og kig endnu en gang på instrumentgruppen: Er der kommet en advarselslampe til under turen, som ikke var der før?

Skriv ikke noget ned under kørslen, men skriv alt ned bagefter med det samme: hvert fund med den fase, hvor det optrådte, og med betingelsen — koldt eller varmt, under belastning eller i motorbremsning, ved hvilken hastighed. Denne kobling mellem fund og betingelse er det, et værksted har brug for, og den er væk efter to timer.

Af listen bliver der to ting. For det første punkter til forhandlingen, men kun dem, hvor du kan indhente et tilbud — hvordan det gøres, står i artiklen om forhandling. For det andet opgaven til værkstedet, hvis du får bilen undersøgt: Et målrettet spørgsmål om en lyd, du kan beskrive, fører hurtigere til resultatet end en opfordring til »lige at kigge det hele igennem«.