Advarselslamper: hvad kræver stop nu, og hvad kan vente

Symbolerne er stort set standardiserede, og farverne følger en enkel logik: Rød betyder fare eller en fejl, der kræver handling med det samme. Gul eller orange betyder en fejl, der snart skal ses på. Grøn og blå er oplysninger — lys tændt, fartpilot aktiv — ikke advarsler.

Når tændingen slås til, lyser de fleste advarselslamper kort op og går ud igen efter start. Det er en selvtest, og den er nyttig: En lampe, der slet ikke tænder, kan være defekt eller bevidst sat ud af funktion — ved køb af en brugt bil en grund til at spørge.

Hvad et symbol præcis betyder i en bestemt bil, står i instruktionsbogen, og det er den, der er afgørende. Producenterne bruger ikke altid samme farve til samme grad af hast, og nogle lamper skifter farve alt efter fejlens alvor. Har du ikke længere instruktionsbogen i handskerummet, kan du ofte finde den som digital udgave hos producenten.

Røde lamper melder tilstande, hvor det øger skaden eller bringer sikkerheden i fare at køre videre. Reglen er derfor enkel, selv om den er ubehagelig: Havariblink på, stands et sikkert sted, sluk motoren — og tænk først derefter.

Disse lamper kræver, at du parkerer bilen et sikkert sted og ikke kører videre, før årsagen er klar:

Motorlampen lyser konstant gult ved mange fejl i udstødningsrensningen — en tid i løbet af de næste par dage er så som regel nok. Blinker den derimod, melder den som regel fejltændinger, hvor uforbrændt brændstof kommer ind i katalysatoren og kan overophede den. Så gælder det: Tag belastningen af motoren, kør uden fuld gas og ved lavt omdrejningstal til nærmeste værksted, eller stands.

Det samme princip gælder for andre lamper: En lampe, der blinker eller skifter fra gul til rød, fortæller, at situationen er blevet værre. Læs meddelelsen i displayet, hvis der er en.

Gul betyder: Et system melder en fejl eller en tilstand, der kræver opmærksomhed, men ikke umiddelbar fare. Bilen kan som regel stadig køre sikkert, men ofte med begrænsninger, som man bør kende.

Gule lamper tillader som regel, at du kører videre, men ikke, at du ignorerer dem:

Nyere biler viser en tekst til lampen, og den er ofte mere præcis end symbolet: »Videre kørsel mulig«, »Søg værksted«, »Stands, sluk motoren«. Læs den helt, før du beslutter dig, og tag et billede af den — for værkstedet er den præcise ordlyd en hjælp.

Nogle fejl sætter bilen i nødkørsel: mindre effekt, begrænsede gear, begrænset hastighed. Det er et beskyttelsesprogram, der skal få dig hen til værkstedet, ikke en invitation til at udskyde tiden til næste måned.

Før du ringer til vejhjælpen eller værkstedet, er et kort blik umagen værd. Ikke for selv at reparere, men for at kunne sige mere i telefonen end »der lyser noget« — og nogle gange for at opdage, at årsagen er harmløs.

Uden værktøj og uden risiko kan nogle ting ses efter selv, og nogle gange sparer de dig opkaldet helt:

Ved en rød lampe, der peger på olietryk, temperatur, bremse eller styring, kører man ikke videre, heller ikke til næste afkørsel, hvis det kan undgås. Det er det, vejhjælpen fra forsikringen, fra producenten eller fra en bilklub er til for. Hvordan du håndterer et havari i udlandet, står i en særskilt artikel.

Ved gule lamper afgør sammenhængen: Kører bilen normalt, er der ikke kommet lyde eller lugte til, og siger teksten »Videre kørsel mulig«, er en tid i løbet af de næste dage den rigtige vej. Ændrer noget sig, ændrer svaret sig også.

Bag hver lampe står en post i fejlhukommelsen, og den er mere præcis end symbolet. Hvad en fejlkode siger, hvad den ikke siger, og hvorfor sletning ikke er en reparation, står i artiklen om fejlhukommelsen.

Til tidsbestillingen hos et værksted betyder det: Nævn lampen, dens farve, om den blinker, teksten i displayet og de omstændigheder, den tændte under. Med de oplysninger kan et værksted vurdere, om du bør komme i dag, eller om næste uge er nok.